Top menneskehensyn

GARANTI

I tilgift til de to obligatoriske to års reklamationsret som købeloven angiver, giver vi op til 10 års garanti på dyner, og op til 2 års garanti på puder. Denne garanti dækker udelukkende materiale- og produktionsfejl. Vi garanterer, at fyldet er nyt og våret er duntæt.

Hvis din dyne og puder har en berettiget reklamation, skal den sammen med den originale købskvittering medbringes til der, hvor den er købt. Herefter vil forhandleren tage sig af reklamationen og foretage en inspektion af reklamationen for videre behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Dynen / puden er utæt

Er den ny / meget lidt brugt?

JA:

Nye produkter må ikke være utætte. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ:

Har produktet været brugt i mange år uden problemer, bliver det ikke pludseligt utæt pga. en produktions- / materialefejl. Har våret ofte været fugtigt / hængt i sol el.lign., mørner våret. Reklamationen er ikke under garantien.

 

Dynen / puden lugter

Er den ny / meget lidt brugt?

JA:

Produkter med and, vil have en svag lettere lugt af and. Det forsvinder typisk hurtigt ved at lufte produktet. Gåsedun lugter ikke.  Hvis lugten ikke forsvinder efter luftning, kan reklamationen kan være under garantien.

NEJ:

Produkter, der har været / er fugtige, vil have en grim lugt af naturfyld. Sveder brugeren meget / lægges sengetæppe straks på efter brug, kan problemet opstå.

Har produktet været vasket er det i de fleste tilfældene, fordi produktet ikke har tørret nok. Vask og tør eventuelt igen, men tit er det for sent.
Få gode råd til vask og vedligeholdelse af dyner og puder her.
Reklamationen er ikke under garantien.

 

Fyldet klumper

Er den ny / meget lidt brugt?

JA:

Fyldet må ikke klumpe ved nye produkter. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ:

Samme årsager som ved lugt. Typisk er produkterne ikke tørret tilstrækkelig efter vask. Så klumper dunene sammen. Skyllemiddel er forbudt, det ødelægger dunene.

Ved ”klumper” kan man også mene, at nogle kassetter i dynen er mere fyldte end andre. Se nedenfor.

Reklamationen er ikke under garantien.

 

Ingen fyld i yderste kassetter

Er den ny / meget lidt brugt?

JA:

Der kan være i sjældne tilfælde en kassette, der ikke er fyld i. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ:

Fyldet vil altid flytte sig i en kassettedyne gennem de små tilladte fyldhuller (ca. 4 cm) på langs af dynen. Derfor er det vigtigt, at brugeren ofte ryster dynen i alle retninger og vender den hyppigt ved brug. Har fyldet flyttet sig, kan man lægge den på et fladt underlag og banke på de meget fyldte kassetter, så fyldet flytter sig tilbage. Problemet er meget hyppigt efter vask.
Reklamationen er ikke under garantien.

 

Hul i vår

Er den ny?

JA:

Der må ikke være huller i nye produkter. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ:

Alt efter hvornår produktet er købt, må vi formode, at kunden havde opdaget det meget hurtigt, hvis der havde været hul ved købet. F.eks. en fire år gammel dyne, får ikke pludselig huller pga. produktions- / materialefejl. Det drejer sig typisk om misvedligehold. Fugtigt vår, der mørner, husdyr eller andre årsager, der har revet og flået i dynen…

Reklamationen er ikke under garantien.

 

Kontakt din Ringsted Dun forhandler, hvis du har spørgsmål til dit Ringsted Dun produkt.