Få det bedste ud af din søvn – Lær Ringsted Duns 5 soveråd at kende

Prøv at tænk over, hvor meget vi sover – ja, ca. 1/3 af vores liv. Skylder vi os så ikke at bruge tid og ressourcer på at optimere vores søvn?

Der er mange parametre, der spiller ind for at opnå den helt rigtige søvn. Hos Ringsted Dun har vi forsket i, hvad den rigtige dyne og pude kan gøre for dig og din søvn. Dermed kan vi guide dig på vej til en god søvn.

1. LÆR DIN SØVN AT KENDE

Vågner du ofte om natten, fordi du fryser eller sveder, så kan det hænge sammen med din dyne. En god dyne ånder og transporterer luft og fugt væk fra kroppen. Med den rette dyne til dine behov kan du forbedre mulighederne for at opnå en sammenhængende søvn.

2. STÅ IKKE ALENE MED TVIVLEN

Hvilken dyne passer til mig? Det spørgsmål får vi tit. Det sker ofte at mand og hustru kommer ind i butikken og vil have den samme dyne. Udfordringen her er, at manden er en varm person og kvinden fryser stort set altid.

Det har vi hos Ringsted Dun forsket rigtig meget i og hertil lavet den samme dyne i tre varianter – sval, lun og varm. Samme vår og samme fyld, dog forskellig fyldmængde, alt efter hvilket isolerings-/varmebehov du har brug for. Så er der en sval dyne til manden og en varm til hans hustru og så sover de begge med samme design og rigtig godt – hele natten.

Hvis du er i tvivl om dit behov, så spørg din dyneforhandler. De er uddannet til at hjælpe dig til god søvn og derfor finde netop den dyne, som du har brug for. Eller prøv vores intelligente dynevælger, der hjælper dig godt på vej.

3. VEDLIGEHOLD

Når du vedligeholder din dyne og pude, skal du blot følge vaskeanvisningerne. Den finder du på produktet og emballagen. Som hovedregel skal en dyne kunne vaskes på 60 grader med enzymfrit vaskepulver. Ved denne temperatur dræbes husstøvmider.

Det er vigtigt, at tørre dynen meget grundigt – min. 4 timer, for at dun og fjer ikke klumper sammen og mister deres effekt. Læs mere om hvordan du vasker og tørrer din dyne og pude her.

Tip: du kan med fordel give din pude en tur i tørretumbleren i ny og næ for at give den et nyt liv.

4. LÆR AT SKELNE

Vi er alle sammen forskellige og har derfor forskellige behov. Der findes rigtig meget information omkring, hvordan du opnår den gode søvn. Nogle sover bedst i et mørkt rum og andre skal have åbnet et vindue. Sandheden er, at vi er forskellige og vi tror på, at den rigtige dyne og pude kan gøre en forskel for dig. Højst sandsynligt er den dyne du har brug for, ikke den samme som for din partner eller dit barn.

Det kan være, at du er meget aktiv når du sover. Det kan være at du ligger i samme position når du vågner, som da du faldt i søvn. Måske har du det varmt under dynen, mens andre fryser.
Næste gang du vågner og er badet i sved eller fryser, fordi du har sparket din dyne af. Så husk at, vi er forskellige og har behov for vores egen udvalgte dyne og pude.

5. HUSK HELHEDEN

Helheden i dit sovemiljø er væsentligt for at sikre den gode søvn. De færreste tænker over, hvad de har brug for, for at opnå den gode søvn.
Gennemgå følgende og find ud af, hvad du kan gøre for at optimere din gode søvn:

SOVERUM

  • Hvordan påvirker soverummet min søvn? Er her for varmt/koldt? Er her rodet? Er her støvet? Er temperaturen god? Er her for lyst? Er her frisk luft? Er her nok ro?

SENGEN

  • Hvordan er min seng egentligt at sove i? Er madrassen og topmadrassen stadig god? Eller er den for hård eller for blød?

DYNE & PUDE

  • Hvordan er min dyne og pude?
  • Husker jeg at ryste og puffe luft i den?
  • Har jeg dyner der passer til årstiden? Er puden god til mig – eller er den evt. for høj eller for lav?

RITUAL

  • Hvordan er mine aftenritualer?
  • Hvordan kommer jeg i det rette sove-mode?
  • Er det ikke noget du tænker over, så prøv at gør det i en periode og find ud af hvad der virker bedst for dig. Skriv evt. søvndagbog så kan du bedre følge med

MADE IN DENMARK

Er det er vigtigt for dig, at:
• Din dyne og pude er produceret i Danmark?
• Din dyne og pude er allergivenlig?
• At producenten går op i dyrevelfærd, miljøet og etik?

Så er Ringsted Dun din ven i sengen. Få meget mere viden hos vores forhandlere, de hjælper dig til at finde dit rette match og hjælper dig på vej til din gode sammenhængende søvn.

Overvej hvad der kan gøre den afgørende forskel for dig – og vent ikke for længe.

Sov godt – det er vigtigt og det virker😊