Ringsted Dun Sommerdyner

Hvorfor skal du vælge en sommerdyne?

Du skal vælge at skifte din helårs- eller vinterdyne ud med en sommerdyne, når du begynder at få det for varmt om natten.

Rigtig mange danskere har kun én dyne, som de sover med hele året. Det er en fejl, da man uden tvivl vil sove uroligt og for varmt i den varme halvdel af året. Du går jo heller ikke med vinterjakke om sommeren!

Når kulden slipper sit tag, og blomsterne langsomt begynder at springe ud, er det ved at være tid til at udskifte den varme dyne. De fleste kender til at vågne om morgenen og føle at dynen er en anelse for varm, så fødderne stikker uden for, eller dynen er halvt taget af. Det er et tegn på, at dynen er ved at være for varm, og at sommerdynen skal findes frem.

Jo færre dun en dyne indeholder, jo højere er luftgennemstrømningen. Vælger du en dyne med en lille mængde dun men med høj bæreevne, får du en sval og alligevel fyldig dyne at putte dig i, og samtidig hjælper dunene dig med at holde varmen ved temperaturfald. Så alt i alt er det bare at skifte dyne og så ellers begive sig ud i sommerens drømmeland.