Nattergalen
Kejseren af Kina fik at vide at nattergalen var den allerbedste sangfugl i riget, og han fik derfor bragt fuglen til slottet, hvor den hver dag sang så smukt for ham.
En dag blev der fra Japan bragt en gave indeholdende en mekanisk nattergal. Den kunstige fugl var besat med diamanter, rubiner og safirer, og trak man den op, sang den mens den vippede med halen. Alle ville høre på kunstfuglen, så en dag fløj den rigtige nattergal ud af det åbne vindue – bort til sine grønne skove.
En dag gik kunstfuglen i stykker, men selv om det lykkedes urmageren at reparere den, måtte den nu kun fløjte én gang om året. Fem år senere var kejseren døende, men da alle troede at det var forbi, kom nattergalen tilbage og reddede ham med sin sang. Kejseren var dybt taknemmelig og spurgte hvorledes fuglen ville belønnes. Nattergalen svarede, at dét at kejseren havde fået tårer i øjnene, første gang han havde hørt den synge, var de juveler der gjorde et sangerhjerte godt.