100 % naturfyld. Siden 1947
Hos Ringsted Dun vælger vi kun de bedste råmaterialer, også når det kommer til dun og fjer. De fugle vi får fyld fra lever i europæiske lande, hvor der er store udsving i temperaturen, hvilket gør dun og fjer fyldigere og ”stærkere.” Fuglene lever også længere, deres foder er bedre og de har generelt en bedre levestandard i det fri – et 100 % naturfyldsmateriale.
Kvalitetstjek
Dunene bliver altid tjekket på vores eget certificerede laboratorium, når de ankommer hos os. På den måde kan vi garantere 100 %, hvilken dun- eller fjertype samt kvalitet vi har med at gøre, så vi kan være sikre på, at du får det bedste produkt i den sidste ende.
Holdbarhed
Vores dun og fjer holder længe, og det er der masser af gode grunde til. Fokus på dyrevelfærd, bedre foder og længere levetid er bare nogle af de parametre, der giver et bedre produkt med dun og fjer, der ikke nemt knækker eller falder sammen.
Er der noget mere skønt end en dejlig, blød og lun dyne? Nej vel, og af samme grund er vores eksklusive gåsedunsdyner et populært valg. Dynerne fås i mange forskellige størrelser, længder og varmegrader. Med en gåsedunsdyne får du en noget mere fyldig og luftig dyne end f.eks. en dyne med moskusdun.
Fra naturens side er gæs større end ænder, og dermed får man også større og bedre dun og fjer. De store dun og fjer giver også en større bæreevne. En typisk bæreevne for vores gåsedunsdyner ligger fra 700 til 825, hvor 825 er de bedste og fineste dun, der altså har en sublim isoleringsevne. Hvis du gerne vil vide mere om bæreevne, og hvorfor netop det ord har stor betydning for kvaliteten af din nye dyne, kan du læse mere om dun og bærevne lige her.
Edderdun er et af verdens mest eksklusive råmaterialer, der indsamles på klipperne i fuglenes normale habitat. Dunene indsamles med håndkraft fra edderfuglens rede, når ællingerne har forladt reden. Normalt kan en person håndsamle 100 gram om dagen, og til sammenligning indeholder en varm edderdunsdyne 600 gram edderdun. Af den grund er edderdun også meget sjældne og kostbare. Edderfuglen udvikler nemlig nogle af verdens varmeste dun, fordi de lever på nogle af de koldeste steder i Nordatlanten, hvor de skal tilpasse sig ekstremt kolde temperaturer.
Edderduns varmeegenskaber er fra naturens side af ekstraordinært eminente. Grundet dunets gode evne til at varme, passer edderdun ikke til alle. Hvis du er typen, der har det varmt, når du sover, er edderdun muligvis for varm en fyldtype for dig.
Vores moskusdyner er af bedste kvalitet og det optimale valg for dig, der foretrækker en dyne, der både kan holde varmen og holde i lang tid. Moskusdun kommer fra moskusanden, en afart af berberieandefamilien. Dun fra en moskusand er af den fineste kvalitet og minder på mange måder om edderdun, da de er dejlige, fyldige og lækre, bløde på samme tid – og kan holde dig behagelig varm hele natten.
Vores dyner med moskusdun fås i mange forskellige størrelser, længder og varmegrader. Ofte fås vores moskusdyne med en bærevne omkring 700 eller 725, hvilket er et godt kvalitetsvalg. Netop bærevnen har stor betydning for hvor godt din dyne kan holde på varmen. Du kan læse meget mere om valg af dun, dyne og bærevne lige her.
Andedun har været en del at Ringsted Dun’s udvalg helt fra start. Siden 1947 har vi lavet dyner fyldt med bløde andedun, der udmærker sig ved at have en dejlig varm isoleringsevne. I dag bliver langt de fleste dyner fyldt med enten moskusdun eller gåsedun, men andedun er stadig en favorit, der holder dig lun og komfortabel hele natten lang.
En del af de andedun vi bruger i vores dyner kommer fra økologiske, fritgående danske ænder. Disse dun og fjer bruges i vores OMTANKE serie.
Vores økologiske Omtanke-serie er helt unik. Her får du et produkt, der er økologisk fra ende til anden, hvilket er et særsyn, når det kommer til dyner og hovedpuder. Vores økologiske andedun kommer fra danske, fritgående ænder, der alle sammen stammer fra danske producenter. Det giver dig en garanti for, at alle vores økologiske dun er af bedste kvalitet. Økologiske andedun har samme karakteristika som almindelige andedun, så du er garanteret en varm og komfortabel dyne – hele natten.