Snedronningen
Eventyret om Snedronningen handler om de uadskillelige venner, Kay og Gerda. En dag fik Kay et stykke af en dæmons magiske spejl sit øje, og derefter evnede han ikke at se verdens skønhed. Endnu et glaskorn havde ramt Kay, og det tog straks fat på at forvandle hans hjerte til is. Han skubbede den ulykkelige Gerda fra sig, drog mod byen hvor han kort efter bandt sin lille kælk fast til snedronningens store, hvide slæde.
Snedronningen holdt Kay fanget på sit slot i det kolde nord, og imens søgte Gerda efter ham. Hun mødte mange på sin vej, og både dyr og mennesker gjorde hvad de kunne for den søde, uskyldige pige. Langt om længe nåede Gerda frem til slottet, hvor hun til sin gru fandt Kay siddende ganske stille, stiv og kold. Men Gerdas tårer tøede hans hjerte op, og hans egne tårer fik spejlet ud af øjnene. Hånd i hånd tog de tilbage til byen.