Nogle sover med den samme type hovedpude næsten hele livet, mens andre skifter hovedpude, fordi deres behov ændrer sig med tiden. Nye sovevaner, ondt i nakken eller andre ændringer i livet kan have stor indflydelse på dit valg af hovedpude. Se vores store udvalg af forskellige hovedpuder lige her.

Når du skal vælge en ny hovedpude, er det en rigtig god idé at snakke med en specialist hos din Ringsted Dun forhandler. Inden du når så langt, kan du dog med fordel forberede dig hjemmefra med nedenstående spørgsmål og guide til valg af hovedpude.

Hvor ofte skal jeg skifte hovedpude?

Hovedpuder skal vaskes og udskiftes oftere end dyner, da de bliver mere brugt og udsat for sved mv. Vores råd er at du udskifter din hovedpude cirka hvert 2. år. Så har du en frisk, ren, støttende og komfortabel pude at sove med hele tiden.

Sådan vælger du din nye hovedpude

Hvordan sover du? –
og hvilken pude skal du så vælge?

Læs mere nedenfor om hvilken pudehøjde, der passer dig.

Ringsted Dun Pudevælger

Lav pude

Hvis du tit sover på ryggen eller maven, kan du vælge en ekstra lav eller en lav pude. Det kommer an på, hvad du er vant til og foretrækker. Hulrummet mellem madras og hals vil ikke være stort, og der skal derfor ikke meget til for at støtte din rygsøjle. Er det vigtigere for dig, at puden er blød og formbar, end den støtter og løfter, skal du vælge en pude, der har flere dun end småfjer.

Mellem pude

Hvis du tit sover på ryggen eller på siden, kan du vælge en mellem pude. Hvilken type pude der passer præcis til dig afhænger af madrassens blødhed, måden du ligger på, din skulderbredde samt ryggens krumning. Hvis det er vigtigere for dig, at puden støtter og løfter, fremfor den er blød og formbar, skal din pude have flere småfjer end dun. Småfjer er selvfølgelig ikke helt så bløde som dun, men til gengæld holder en pude med flest fjer sin facon bedre natten igennem – her kommer en 3-kammer pude rigtig til sin ret

Høj pude

Hvis du tit sover på siden, så kan du vælge en høj eller en ekstra høj pude – hvad du foretrækker kommer an på din sovestilling, og hvad du er vant til. Den høje pude støtter og løfter både hoved og nakke – en 3-kammer er et optimalt valg.

Forskellen mellem 1-kammer pude, 3-kammer pude og 4-kammer pude

1-kammer pude

Denne type pude har et slags fyld i hele puden. Fyldet kan være bløde dun, men ofte er det en blanding af småfjer og dun, som støtter lidt mere end dun. Denne type pude er blød og nem at forme, så du ligger behageligt fladt med hovedet.

3-kammer pude

3-kammerpuder er fyldt med støttende småfjer og dun i kernen, mens yderlagene er fyld med dejlige, bløde dun, så puden bliver blød. Denne type pude holder formen i løbet af natten og giver optimal støtte til hoved og nakke.

4-kammer pude

En 4-kammer pude har støttende småfjer og dun i de 2 yderkamre, mens de to midterste kamre indeholder masser af bløde dun. Denne kombination giver en god støtte til hals og nakke, da hovedet får mulighed for at falde lidt ned i de bløde dun i midten.

Ringsted Dun Pudetyper

Hvad skal man kigge efter?

Typen af pudevår

Vores pudevår fås i forskellige typer stof, dog altid med fokus på den høje kvalitet uanset hvad du vælger. Du kan vælge imellem vores bomuldscambric, bomuldssatin og bomuldsbatist, når det kommer til pudevår. Jo finere tråd vi bruger, det større er kvaliteten, hvor bomuldsbatist er den fineste kvalitet.

Ringsted Dun Pudevår
Ringsted Dun Mærkninger

Mærker

Find rundt i mærke junglen. Hvilke mærker og certificeringer bør være på din nye hovedpude?
Kig bl.a. efter om puden er mærket med STANDARD 100 by OEKO-TEX® Klasse I, NOMITE samt Downafresh® greenline. Og sidst men ikke mindst: Kig efter om puden er produceret i Danmark.

Læs mere

Derfor skal du vælge dyner og puder med naturfyld