Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter, når man skal ud og købe nye dyner og hovedpuder. Hvad betyder bærevne?, hvad er forskellen på dun og fjer?, kan jeg bruge dun og fjer, når jeg har allergi?, hvad indebærer 10 års garanti på dyner?

Vi har samlet en masse brugbar information nedenfor, der besvarer de mest almindelige spørgsmål, når du skal på jagt efter nye dyner og hovedpuder.

Allergivenlig dyne og hovedpude

Mange tror fejlagtigt at de er overfølsomme over for dun og fjer, men rent faktisk er synderen som oftest den lille, men meget irriterende husstøvmide. Symptomerne på husstøvmideallergi minder om dem man ser ved høfeber og astma: hævede og kløende øjne, tilstoppet eller rindende næse, nyseanfald, hoste eller vejrtrækningsbesvær.

Husstøvmiderne har optimale betingelser i soveværelser med 17-32 °C og høj luftfugtighed, og det er enzymer i deres afføring som fremkalder allergi. En husstøvmide kan udskille 200 gange sin vægt i ekskrementer i døgnet.

Undgå husstøvmider i din dyne og pude

Hvor gerne vi end ville, kan vi ikke hjælpe dig af med soveværelsets husstøvmider. Men vi har sørget for at de ikke kan komme ind i hverken pude eller dyne – våret er slet og ret så tætvævet at miderne ikke kan trænge igennem stoffet.

NOMITE

Dette dokumenteres via NOMITE-certificeringen, og du kan finde NOMITE-logoet på etiketterne.

Resten må du selv klare: Vask af sengetøj, rengøring og grundig udluftning vil gøre livet surt for de ubudne gæster. 

Vores dunprodukter kan vaskes ved 60°C (husstøvmider dør ved 55°C) og er derfor allergenneutrale. Allergikere behøver altså ikke undvære rigtige dyner.

Dun er fremragende som isoleringsmateriale og er med sin lave vægt yderst velegnet som fyld til dyner. Fyldets evne til at isolere måles ved hjælp af bæreevnen, og nok er gåsedun med bæreevne 825 fantastisk til at varme, men fyldet kan også sagtens bruges i en let og luftig sommerdyne – der skal bare ikke så mange gram i. Fjer fungerer fint som støtte i hovedpuder – navnlig hvis man ønsker en høj, fast pude.

Hvad er forskellen på dun og fjer?

Hemmeligheden bag dun

De fineste, største og stærkeste dun stammer fra regioner med store udsving mellem dag- og nattemperaturer. Andefuglene har udviklet evnen til at holde på varmen i de kolde nætter, men kan også sagtens have det behageligt i dagens varme – og dét med samme fjerdragt.

Hemmeligheden ligger i et beskyttende lag fedtstof, lanolin, som gør fjerene smidige, modstandsdygtige og vandafvisende, og altså er forklaringen på at svømmefugle kan holde sig tørre og varme.

Kun dun fra Europa

De bedste dun får man fra fuldvoksne fugle, og har dyrene levet under optimale forhold, opnås kvaliteter med en bæreevne helt op til 825 – fra gæs. Fugle opdrættet i Fjernøsten behandles generelt dårligere, og endvidere slagtes de i en meget ung alder, og resultatet: Dun af ringere kvalitet, og færdigvarer med kortere levetid.

Billige produkter indeholder som regel dårlige dunkvaliteter, så prisforskellen mellem butikkernes dyner skyldes altså fortrinsvis forskellige fyldkvaliteter. Som konsekvens heraf bruger vi derfor kun dun og fjer fra nøje udvalgte leverandører fra Europa, for at få de bedste og mest fyldige dun og fjer. Læs mere om vores syn på etik og dyrevelfærd her

Hvad har dun og bærevne
med din søvn at gøre?

Hvad betyder bæreevne?

Bæreevnen er et udtryk for dunenes isoleringsevne og kvalitet. En høj bæreevne betyder at dunene er lette, luftige og isolerer godt fordi de indeholder meget luft – det er netop dunenes stillestående luft, som holder på kropsvarmen. Jo dårligere kvalitet dun, og jo flere fjer, jo lavere bære- og isoleringsevne – og dermed et ringere produkt.

Måling af bæreevne

Før 2019 blev bæreevnen målt på en skala op til 13, hvor 13 er var den bedste og mest isolerende. Denne målemetode er nu opdateret, så den passer til den angivelse af bæreevne, man kender fra soveposer og dunjakker. Ændringen betyder, at der fremover vil stå en ny bærevne på produkterne.

Nu bliver bæreevnen målt på en ny skala, der går op til 900. Selvom bæreevnen nu hedder noget andet, er det præcis de samme produkter, der er tale om.

Et eksempel på dette er en 90% europæisk moskusdun, som tidligere havde en bæreevne på 11. Den har fremover en bæreevne på 725. Men fyldet (dunene) er fuldstændig det samme.

Det kan være svært at finde rundt i junglen af forskellige mærker og certificeringer på dyner og puder. Hos Ringsted Dun går vi kun efter branchens højeste standarder. Hvis vores produkter ikke kan leve op til de høje krav vi selv stiller og som branchens højeste standarder kræver, kommer det ikke på markedet.  

Bliv klogere på alle de forskellige mærker og certificeringer, du finder på Ringsted Dun produkter nedenfor.

Vælg de rigtige mærkninger

Ringsted Dun tak for din tilmelding

“Vi går kun efter branchens
højeste standarder”

CEO - Ege Slettnes Møller

STANDARD 100 by OEKO-TEX® Klasse I

STANDARD 100 by OEKO-TEX® er en international, frivillig kontrol af tekstiler – skabt for at udjævne globale forskelle med hensyn til miljølovgivning og for at have et fælles grundlag til vurdering af potentielt sundhedsskadelige stoffer. OEKO-TEX® Association tester for indholdet af kemiske stoffer der kan – eller mistænkes for at kunne – skade kroppen.
STANDARD 100 by OEKO-TEX® er opdelt i fire produktklasser, alt efter mængden af tilladte restkemikalier i færdigvaren. Klassificeringen fremgår ikke af mærket, men Ringsted Dun har alligevel valgt at certificere efter de strengeste krav i klasse I, hvilket vil sige at produkterne kan anbefales til børn under 3 år.
STANDARD 100 by OEKO-TEX® Klasse I-standarden har meget lave grænseværdier for indholdet af bl.a.:

  • Formaldehyd (kan give allergi)
  • Tungmetaller (kan give eksem, skade indre organer og centralnervesystem)
  • Pesticider (kan påvirke nervesystem, skade indre organer og forplantningsevne)

 STANDARD 100 by OEKO-TEX® Klasse I

Downafresh® greenLine

Downafresh® greenLine er din garanti for et rent kvalitetsprodukt, der er fremstillet i overensstemmelse med de strengeste vaskekrav i Europa. Det betyder, at råfjer vaskes, indtil de opfylder de høje hygiejnekrav og tørres derefter ved mere end 100°C. Dette garanterer fjernelse af: H5N1 (fugleinfluenza), keratin (skæl fra dun og fjer), bakterier, skimmel, sæberester samt andre organiske rester.

Brugerne af mærket Downafresh® greenLine er forpligtet til at få kontrolleret deres produkter regelmæssigt af et uafhængigt testlaboratorium for at sikre, at hygiejniske, rene og miljøvenlige krav er opfyldt. Der må kun anvendes rengøringsmidler, der bevarer miljøet og fyldmaterialets naturlighed.

Downafresh® greenLine

NOMITE

NOMITE kommer fra engelsk – no mite – som direkte oversat betyder ingen mider (husstøvmider).

NOMITE er din garanti for at dunproduktet ikke kan indeholde husstøvmider. Det fjer- og duntætte vår er nemlig så tætvævet at miderne ikke kan trænge igennem stoffet.

Det er en sejlivet myte, at dun og fjer er årsag til allergiske reaktioner, og videnskabelige undersøgelser udpeger da også husstøvmiden som soveværelsets allergi-fjende nummer 1. Eftersom dunprodukter kan vaskes ved 60°C – netop den temperatur der kræves for at slå bakterier og mider ihjel – kan allergikere altså trygt købe dunprodukter. Men husk at kigge efter NOMITE-logoet.

NOMITE

Dun & Fjer – Klasse 1

Dun og fjer kan deklareres i 3 klasser under EN12934-normen. Ringsted Dun produkter er deklareret i henhold til klasse 1, hvilket betyder at alle dun og fjer er nye og af højeste kvalitet.

De øvrige 2 klasser graduerer kvaliteten nedad. Er der ingen ”klasse” på varedeklarationen, kan der være tale om et klasse 3-produkt. I denne klasse tillades for eksempel 15 % brugte dun (dun fra ”gamle” puder/dyner) samt fremmede materialer.

Sørg altid for at få et produkt mærket ”klasse 1” – så du er sikret nye, skønne dun.

Dun & Fjer – Klasse 1

Svanemærket

Vores OMTANKE serie er Svanemærket. Det er din garanti for:

  • Produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategori
  • Der er sat krav til stoffer, som er problematiske for sundheden

Kravene til miljømærkede produkter går længere end lovgivningen. Svanemærket reviderer kravene med nogle års mellemrum. På den måde sikrer de, at niveauet følger den generelle udvikling på området.

Svanemærket

I tilgift til de to obligatoriske to års reklamationsret som købeloven angiver, giver vi op til 10 års garanti på dyner, og op til 2 års garanti på puder.
Du kan altid se på labelen på dit Ringsted Dun produkt, hvor mange års garanti, der gives. Hvis der ikke står noget, gælder de to års reklamationsret.
Garantien dækker udelukkende materiale- og produktionsfejl. Vi garanterer, at fyldet er nyt og våret er duntæt.

Hvis din dyne og pude har en berettiget reklamation, skal den sammen med den originale købskvittering medbringes til der, hvor den er købt. Herefter vil forhandleren tage sig af reklamationen og foretage en inspektion af reklamationen for videre behandling.

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål omkring garanti.

Vi anbefaler altid at kontakte din Ringsted Dun forhandler, hvis du har spørgsmål til dit Ringsted Dun produkt.

Dynen / puden er utæt

Er den ny / meget lidt brugt?

JA: Nye produkter må ikke være utætte. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ: Har produktet været brugt i mange år uden problemer, bliver det ikke pludseligt utæt pga. en produktions- / materialefejl. Har våret ofte været fugtigt / hængt i sol el.lign., mørner våret. Reklamationen er ikke under garantien.

Dynen / puden lugter

Er den ny / meget lidt brugt?

JA: Produkter med and, vil have en svag lettere lugt af and. Det forsvinder typisk hurtigt ved at lufte produktet. Gåsedun lugter ikke. Hvis lugten ikke forsvinder efter luftning, kan reklamationen være under garantien.

NEJ: Produkter, der har været / er fugtige, vil have en grim lugt af naturfyld. Sveder brugeren meget / lægges sengetæppe straks på efter brug, kan problemet opstå.

Har produktet været vasket er det i de fleste tilfælde, fordi produktet ikke har tørret nok. Vask og tør eventuelt igen, men tit er det for sent.
Reklamationen er ikke under garantien.

Fyldet klumper

Er den ny / meget lidt brugt?

JA: Fyldet må ikke klumpe ved nye produkter. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ: Samme årsager som ved lugt. Typisk er produkterne ikke tørret tilstrækkelig efter vask. Så klumper dunene sammen. Skyllemiddel er forbudt, det ødelægger dunene.

Ved ”klumper” kan man også mene, at nogle kassetter i dynen er mere fyldte end andre. Se nedenfor.

Reklamationen er ikke under garantien

Ingen fyld i yderste kassetter

Er den ny / meget lidt brugt?

JA: Der kan være i sjældne tilfælde en kassette, der ikke er fyld i. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ: Fyldet vil altid flytte sig i en kassettedyne gennem de små tilladte fyldhuller (ca. 4 cm) på langs af dynen. Derfor er det vigtigt, at brugeren ofte ryster dynen i alle retninger og vender den hyppigt ved brug. Har fyldet flyttet sig, kan man lægge den på et fladt underlag og banke på de meget fyldte kassetter, så fyldet flytter sig tilbage. Problemet er meget hyppigt efter vask.
Reklamationen er ikke under garantien.

Hul i vår

Er den ny?

JA: Der må ikke være huller i nye produkter. Reklamationen kan være under garantien.

NEJ: Alt efter hvornår produktet er købt, må vi formode, at kunden havde opdaget det meget hurtigt, hvis der havde været hul ved købet. F.eks. en fire år gammel dyne, får ikke pludselig huller pga. produktions- / materialefejl. Det drejer sig typisk om misvedligehold. Fugtigt vår, der mørner, husdyr eller andre årsager, der har revet og flået i dynen…

Reklamationen er ikke under garantien.